En humoristisk hyldest til det overtænkende og ængstelige menneske
Viggo Bjerrings nye roman Skyggen af Gry lægger ud som en slags dansk American Psycho. En velstillet mand i trediverne går rundt i sin lejlighed og giver læseren adgang til sine tanker om dyre vine. »Châteauneuf-du-Pape«, »Benjamin Leroux«, opremser han for ingen andre end sig selv. Det selvbevidste fokus på ejerskab af de fine varer, samt det faktum at Alex sætter en streg i sin notesbog, hver gang han føler empati, giver ikke umiddelbart et sympatisk indtryk.
Men det er Alex’ kæreste Line og ikke ham selv, der er en »finansvampyr« fra en »arierfabrik«. Selv er han psykolog, og på trods af sin for høje ’psykopati-score’, er han god til det. Jeg ville endda vove at påstå, at det netop er på grund af Alex’ selvbevidsthed om sin egen manglende empati, at han er god til sit job. »Etisk udviklingshæmmet«, kalder han Line. Så uddyber han i sin tankestrøm: »jeg ved ikke, hvor det kom fra, men det passer jo. Sådan set på os begge.« Sjældent finder man et menneske, der er så bevidst om sine egne mangler og dermed så klar over, at vi kun kan stile imod godhed og aldrig opnå det.
På trods af at være filosofisk er Skyggen af Gry hverken sprogligt ind
