Utopiske længsler

Da den amerikanske fantasy- og science-fiction-forfatter Ursula K. Le Guin i 2014 modtog The National Book Foundation’s hæderspris, formulerede hun i sin takketale et stykke politisk arbejde, skønlitteraturen i stigende grad måtte tage på sig. I lyset af de kritiske tider, verden gik i møde, var der brug for forfattere, som kunne agere »realister for en større virkelighed«.  

Le Guin havde en litterær samfundskritik i tankerne, der ikke nøjedes med at kritisere virkeligheden, som vi allerede kender den, men som udfordrede læserens horisont for, hvordan virkeligheden overhovedet kunne se ud.

»Vi lever i kapitalismen, og dens magt forekommer uundgåelig. Men så igen – det gjorde kongernes guddommelige magt også,« sagde hun og tilføjede: »Modstand begynder ofte i kunsten. Ofte i vores kunst – ordenes kunst.« 

Den utopiske forpligtelse, Le Guin formulerede i talen, spejler på mang