Børnene bliver altid gjort fortræd

Hovedpersonen i Shannon Færchs netop udkomne debutroman Angst er en forældreløs teenager, som skal til at starte på gymnasiet. Ved bogens begyndelse flytter hun ind i et mystisk hus med en »nådesløs symmetri«, der snarere ligner »et engelsk manor house end nogen dansk herregård.«

Her bor der i forvejen en gruppe unge kvinder i et sært frenemy-agtigt fællesskab, som pigen nu skal være en del af. »Det var, som om de hver især var blevet nøje udvalgt. Ikke af hinanden eller af deres gavmilde velgørerinde, som ejede jorden og herregården, men af selve huset, af hver sten og hver rudes samlede, syngende kald: dig og dig og dig – kom!«

I huset bor også Oversygeplejersken, der færdes som et overjegsagtigt spøgelse i de endeløse gange og holder opsyn med beboerne. Hun beskrives som »et gråhåret anker, der holdt huset fast på sin enorme sokkel af sten og mørke.«

Shannon Færch skriver, som om hun kommer fra gamle dage. Som Karen Blixen blandet med Mary Shelley, men hensat til den danske konkurrencestat i det 21. århundrede.

Angst rummer en utroligt spinkel historie, nærmest en ikke-historie, om et ungt menneskes start på en ungdomsuddanne