Lær mig noget for helvede
Der er et sted i Samuel Becketts Venter på Godot, hvor Estragon og Vladimir, som venter i to akter på gud ved hvad, farer i totterne på hinanden og udveksler en kavalkade af skældsord. »Moron!« råber Vladimir. »Vermin!« svarer Estragon. Sådan fortsætter det, indtil Estragon trumfer med at kalde Vladimir for »crritic!« hvorefter skænderiet slutter. Det er åbenbart det værste, man kan kalde et andet menneske.
Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater, kaldte tidligere i år ganske vist ikke Politikens Alexander Vesterlund for »kritiker«, men »inkompetent«, og hans anmeldelse af samtidsdramaet Eks under overskriften »Jeg havde sådan lyst til at råbe de medvirkende ind i hovedet« for »sjatpisseri« og »dårligt skrevet«. Det var med andre ord ikke den negative smagsdom, der fik Kirkskov til tasterne, men den måde den blev serveret på.
Det startede hos de fleste medier en række debatindlæg om, hvad der egentlig udgør en god anmeldelse eller et veludført kritikerarbejde (en debat, der stadig blusser op i ny og næ). Mens andre prominente navne i teaterbranchen sluttede sig til Kirkskovs kritik, både af Vesterlun
