I mændenes verden

Der er en bestemt type romaner, der gerne vækker interesse hos journalister og medier. Nemlig dem, der peger på et problem, dem der »siger noget om samfundet.« 

Er man i et olmt lune, kan man sige, at dette behov for at gøre skønlitteratur til et diskussionsoplæg, repræsenterer alt, hvad der er galt med kulturjournalistikken.  

Er man derimod i det lyse hjørne, er det præcis sådan, litteraturen kan bevæge sig ud af iltfattige litterære kredse og ud blandt mange mennesker. Kan blive levende litteratur, der »sætter Problemer under Debat,« som Georg Brandes mente i 1871. 

Det er sådanne tanker, der melder sig under læsningen af Elin Wägners Nortullsligaen, der først udkom som føljeton i det svenske dagblad Dagens Nyheter 1907-1908 og kort efter som roman. Og som via aviserne vakte debat. Ligesom den utvivlsomt ville have gjort, hvis den var udkommet i dag.   

Året er 1908, og Pegg er efter at have mistet sine forældre draget fra Linköping til Stockholm med sin meget yngre bror. Her er der, efter hovedstaden i en periode er vokset voldsomt, arbejde at få, og hun ser sig nu i et liv, hun aldrig havde drømt om: »Tænk, hvis nogen dengang havde vovet at si