Ud af tågen i Toscana
Den perlemorsblå Fiat Panda drejer ind på parkeringspladsen foran den lille togstation i Sant Ellero et kvarter senere end aftalt. Ud af bilen træder en to meter høj mand, hvis udseende minder mig om karakteren Spike fra Notting Hill. Halmstrå stikker ud af maskerne på hans sweater, hans arbejdsbukser er slidte, og det blonde skulderlange hår peger i alle vindens retninger. Han giver mig hånden og introducerer sig som Luigi. Han er oprindeligt fra Tyskland, men accenten er kostskolebritisk. Han rydder bagagerummet for værktøj og gør plads til min backpackerrygsæk.
»Selen duer ikke«, siger han, da jeg rækker ud efter den. Han spørger, om det er okay, han ryger en cigaret. Han er allerede i gang med at rulle den. Så sætter vi kurs mod gården, hvor jeg skal bo og arbejde den næste måned.
»Du er journalist,« siger han og ser afventende på mig, imens han styrer bilen velkendt rundt i de små hårnålesving. »Ja« siger jeg lidt tøvende. Jeg er altid i tvivl om, hvad jeg skal svare på det spørgsmål, eftersom »arbejdsløs-færdiguddannet-men-nu-deprimeret-studerende-igen« i virkeligheden føles som en mere dækkende titel. »Arbejde eller fornøjelse?«, spørger han så. »Jeg er ikke h
