Mod nye mål i elektrisk støj

Jeg tager fra Vemb fra morgenen af.

Eller fra Engesvang, hvor jeg bor, for jeg skal til Lemvig og holde et foredrag. I første omgang gav Rejseplanen bare op og tilbød mig en flextaxa, men efter lidt overtalelse rykkede den ud med en rute bestående af først to-tre Arriva-tog og dernæst to forskellige lokalbaner. Turen – en dejlig rejse – tager en times tid i bil eller små tre timer med tog.

Den sidste halve time kører toget mod nye mål i damp og røg. Den hedder VLTJ. Og må snart finde sig noget nyt at rime på – elektrisk støj? – for fra næste år bliver lokalbanen mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn den første danske togstrækning med batteritog.

Derfor har min redaktør bedt mig om at tage Grisen, som den gamle dieselhoster kaldes, en sidste gang og rapportere om oplevelsen. Så vidt jeg husker, er det også første gang. Jeg er ellers født i Lemvig og opvokset uden for Sdr. Nissum, en anelse sydvest for endestation Vemb, men der, hvor jeg kommer fra, er offentlig transport noget, børn tager i skole. Til alle andre formål er benzinbilen heldigvis opfundet.

Det er 125 år siden, der kom tog på det yderste af vestkysten. Den – toget, har jeg lært af Tørfisks VLTJ-sang