Det idiotiske ved at finde den trojanske hest

Et af de stærkeste af mange stærke kapitler i Afstanden, Kristian Leths tredje bog i sin erindringstrilogi handler om, hvordan tøj kan ændre og skabe personlighed, sådan som det skete for ham, da han overtog sin farfars mange skjorter. Egentlig handler kapitlet om farfarens begravelse, om først at komme til gravøllet, fordi toget var forsinket og om ikke at være det sted, man burde. Ikke så meget på grund af sorgen, men fordi en begravelse som ritual er betydningsfuld. Og man vil gerne være der, hvor betydningen er og skabes.

Mest af alt handler Afstanden om erindring. Om at være ven, far, bror, søn. Om at leje VHS-bånd som barn og lave madpakker som voksen. Om ikke at kunne genkende sin mor og aldrig rigtig at kende sin far. Men ligesom begravelsen ikke handler så meget om det ulykkelige ved selve dødsfaldet, så handler det heller ikke så meget om mindernes egentlige indhold, men snarere hvordan man mindes. Helt grundlæggende spørger Leth et sted i bogen: »Hvornår er det bare et minde? Nu?« En ømt famlende kortlægning af mindernes anatomi, som Kristian Leth virkelig mestrer. Der er ingen facit, han forsøger ikke at organisere minderne og lader ikke en sæ