Et iskoldt trip
Det føles underligt desorienterende at befinde sig i det tilfrosne litterære univers, der gennemsyrer romanen Is af Anna Kavan her i den tidlige, men allerede sært vedholdende sommervarme midt i maj. Det er et ekstremt landskab, apokalyptisk, på randen af sammenbrud.
En politisk strid, der involverer atomvåben, har udløst et slags feedback loop, hvor isen spreder sig fra polerne og snart vil dække hele kloden og udrydde menneskeheden.
Isens tilstedeværelse bringer et uvirkeligt og klaustrofobisk skær over værkets (skrumpende) verden, hvor misinformation spredes, og hvor menneskets endeligt, ifølge jegfortælleren, er selvforskyldt: »En vanvittig utålmodighed efter døden var ved at drive menneskeheden ud i endnu et selvmord, endnu inden man havde mærket den fulde virkning af det første.«
Romanen udkom første gang i 1967, og min første tanke er, at den fø
