Rigide roller
Året er 1999, Emine ankommer til Istanbul med sin teenagesøn Ümit og teenagedatter Peri. Hendes mand Hüseyin er faldet død om af et hjerteanfald, netop som han har overtaget nøglerne til den lejlighed i Istanbul, som skulle danne ramme om ægteparrets pensionisttilværelse. Hüseyins drøm var at vende tilbage til hjemlandet Tyrkiet efter tredive år i Tyskland, hvor han har knoklet på de tyske fabrikker for at spare op til en moderne bolig i et tyrkisk arbejderkvarter.
Tyske Fatma Aydemirs anden roman Ånder tager livtag med den tysk-tyrkiske indvandrerhistorie ved at dissekere laget af hemmeligheder og fortielser, som hersker i familien Yilmaz. Desværre lykkedes hun kun delvist, da romanen flyder over med kulturelle klicheer, der lidt for ofte bekræfter eksisterende fordomme om indvandrerfamilier, fremfor at stille nye positioner til rådighed. Klicheerne starter sådan set allerede, da Emine træder ind i lejligheden i Istanbul. I dagligstuen sidder fjerne slægtninge, fætre, kusiner og nabokoner og sørger. De tyrkiske kvinder fremst