Plantebeskyttelsesmiddel eller gift?

Det er ikke ligegyldigt, om man siger ”plantebeskyttelsesmiddel” eller ”gift”. Hvilket ord, en forfatter vælger, er et politisk valg og et litterært valg, men mere interessant er det begge dele på samme tid indkapslet i hinanden, et litteraturpolitisk valg – ikke bare et spørgsmål om ”plantebeskyttelsesmiddel” eller ”gift”, men et spørgsmål om, hvilken litterær form der egner sig til at sige hvad.

Det spørgsmål bliver aktuelt, når man læser to nye bøger, der tilfældigvis har det til fælles, at de begge omhandler plantebeskyttelsesmiddel/giftproducenten Cheminova – Kim Blæsbjergs enorme, 567 sider lange realistiske historiske roman De bedste familier og Malte Tellerups lillebitte, 53 sider lange spændingsnovelle Spræng fabrikken.

Hvem siger hvad? Og hvilken form egner sig til at gøre det?

For Blæsbjerg synes ambitionen umiddelbart at være at sige begge dele på samme tid, at rumme hele fortællingen. Romanen følger to familier i tiåret efter Cheminovas udflytning til Harboøre Tange, fra 1953 til 1962.

Det er historien om arbejderen Niels, der slider sig halvt ihjel på Cheminova for at stige op i samfundet, hans kone, Margrethe, for