Litteraturens parallelle økosystemer
Efter Morten Hesseldahls afgang som administrerende direktør for Gyldendal står streamingtjenesten Chapter med et underskud på 74 millioner kroner. Nu er tjenesten blevet solgt til Saxo – ejet af JP/Politikens Hus, Gyldendals største konkurrent – for én krone.
Samtidig er Mofibo, der nok er Danmarks største bogstreamingtjeneste (ejet af svenske Storytel), i stor konkurrence med Netflix, HBO Max, Disney+, Podimo og alle mulige andre streamingtjenester om danskernes opmærksomhed.
Men Mofibo er ikke et forlag. Ja, Storytel ejer også People’s Press, der sidder i samme bygning som Mofibo – og ændrede navn til People’s i 2021 med nyt fokus på lydproduktion. Mofibo satser stort på deres egne lydproduktioner – Mofibo Originals – som primært består af krimi og romance. Grænserne mellem produktion, salg og distribution er mere flydende end nogensinde før. Hvilken effekt har det, når streamingtjenesterne selv laver indhold? Er bogstreaming overhovedet forlagen