ATLAS Oplæst: Læseblokadens erotik
»Læsning indebærer groft sagt underkastelse – du ved ret beset ikke, hvad skribenten vil dig, og er i den forstand objekt for dennes interesse. Personligt har jeg ingen problemer med selv at ville ting – jeg kan nedskrive, underskrive, attrå og spidsformulere; fare i blækhuset foringenting. Jeg kan kort sagt begære – på lang eller kort afstand – men det med at være modtager for den andens begær, det er straks værre, simpelthen lidtunheimlich, ikke? Hvad vil du mig, mand?«
Man taler meget om skriveblokade. Dét lider Anna Cornelia Ploug ikke af, men hun har til gengæld umanerligt svært ved at læse. Lige indtil et erotisk møde lader hende komme sidelæns ind i sin stue og direkte hen til læsehjørnet. Hvad foregår der? Lyt med og få svaret. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Lyt til artiklen her eller hvor du ellers finder dine podcasts.