A’hva’-oplevelser

Begyndelsen på den første novelle i norske Gunnhild Øyehaugs nye samling, Onde blomster, er allerede blevet citeret i mindst fire af de danske anmeldelser, og jeg skammer mig over at måtte anmelde så original en bog på så uoriginal en måde, men det er simpelthen for fremragende en novellebegyndelse til ikke at gengive den. Så her, værsgo, en litterær gave fra Gunnhild Øyehaug til oversætter Sara Koch til mig til dig: 

»Da jeg sad på toilettet og menstruerede, faldt en ret stor del af min hjerne ned i toiletkummen. Jeg har jo set hjerner i fjernsynet og kunne let skelne mellem hjerne og slimhinde. Der lå den, ikke sort og klumpet, men brunrosa og skinnende.« 

Det viser sig, at jeget er forsker og snart skal forsvare sin doktorafhandling om reumatisme i bekkasinfamilien. Der er bare ét problem: Den del af hendes hjerne, hun har menstrueret ud, er den, der indeholder al ornitologisk viden. Nu aner hun ikke, hvad en fugl er; da hun ser én gennem