Det her idiotliv fyldt op af fuckskam

Først er det som at åbne en overmoden frugt. Suget. Det er næsten for meget, sproget, næsten for vådt og for svulmende, for mættet. Pludselig placeret i en verden, der minder om ens egen, stirrer man også ned på den fra et andet sted, som var man blevet en lille fugl på himlen. Og med små fugleknogler og evnen til hurtigt at flytte sig langt væk, hvis man ville, sørger man længselsfuldt over menneskevæsenets skæbne og dets fremmede, små problemer: »Jeg har ikke set dig længe. Dit profilbillede er en dåse pink slim.«

Hovedpersonen og jegfortælleren i Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? er med sin mand og sine mange børn flyttet fra brokvarterene til Den Usikre og Megalomane Landsby, hvor man belønnes i rige mål for at være en bestemt slags samfundsborger, og det er svært ikke at føle sig faldende fra store højder af besk genkendelse, når man læser beskrivelser som:

»På overfladen består Landsbyen af de mest velplejede kvarterer, fineste subkulturer, multietniske småsamfund og regnbuefamilier; i sprækkerne belønnes kun de hvide velnærede indbyggere, deres børn og katte og et lille udvalg af brogede gadekryds. Du er hvid og