Kønskrigernes bevidstløse automatreaktion
To mænd, der kigger på nøgne damer. Så lidt skal der til for at antænde den danske kønsdebat. Før nogle overhovedet havde set Thomas Blachmans ny tv-program om kvindekroppen, blev udsendelsen kritiseret for at være mandschauvinistisk, patroniserende og ulækker.
Kønsdebatten er bevidstløst automatisk og rystende forudsigelig. Den er besat af ophidsede, højrøstede debattører fra den kulturelle elite, der slås om, hvem der kan påtage sig det mest politisk korrekte synspunkt om kvinders ligeberettigelse og mænds dominans. Men deres analyser er unuancerede, banale og forkerte.
Automatkritikerne overser nemlig den moderne virkeligheds konsekvenser: Mennesker får ikke længere deres identitet fra religion, lokalsamfund, sociale klasser eller kønsroller. Det moderne individ skal selv skabe sit liv i en verden under konstant forandring, hvor alle påstande i princippet er åbne for forhandling og fortolkning.
Den britiske sociolog Anthony Giddens beskriver, hvordan vi alle skal kunne »opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger« for at klarer os i verden. Det forklarer hvorfor buzzwords som omstillingsparathed, fleksibilitet og networking
