Nyt ATLAS på gaden

Verden ser dyster ud. Verden er i opbrud på en skræmmende måde. Det er ikke meget, der sker for tiden, der ikke er bekymrende. Hvad kan man gøre?

Man kan for eksempel insistere på, at kulturen stadig har en plads. At kulturen ikke er mindre vigtig, fordi den transatlantiske alliance vakler. Fordi demokratiet, som vi kender det, er under pres. Fordi der bliver brugt hundredvis af milliarder kroner på oprustning. Fordi marginaliserede befolkningsgrupper i verdens brændpunkter fortsat bliver udsat for brutale handlinger. Handlinger, der ikke er en civilisation værdig.

I sådan en tid må uciviliserede handlinger præget af kynisme bekæmpes med civiliseret kultur. Hvad har vi ellers tilbage?

I morgen d. 28/02 udkommer årets første nummer af ATLAS på tryk. Her er lidt af alt det, du kan glæde dig til, hvis du er abonnent og får magasinet hjem i postkassen.

I det nye magasin kan du læse digter og oversætter Andreas Eckhardt-Læssøe læsning af en række samtidsdigte fra Gaza. For poesien kan døden aldrig bare være et tal. Hvad ville der ske, hvis poesien var vidne og digterne vores journalister? Sådan spørger Eckhardt-Læssøe i teksten: »Kan læsning også være en måde at bære vidnesbyrd? Der har været så mange billeder af krigen, af de døde og de lemlæstede, de udbombede byer. Kan læsningen, kan poesien tilbyde os noget andet. Kan vi bære vidne med andet og mere end vores øjne?«

Du kan også læse reportagen Der er ingen taxaer på Middelhavet. Den er skrevet af antropolog Rebecca Solovej fra redningsskibet Humanity 1, der hjælper nødstedte migranter. Siden EU begyndte at betale lande som Libyen for at holde migranter væk, er ruten over Middelhavet kun blevet farligere. Solovej skriver:

»Om eftermiddagen redder vi yderligere to både. Ved den første redning lægger jeg især mærke lugten, da vi ankommer til båden. Det er en blanding af benzin, bræk, afføring, vådt tøj og sved. Den bliver hængende i mit hår og tøj, efter vi er kommet tilbage på skibet. Den næste redning er kun to timer efter, at vi kom ud af vores sikkerhedsudstyr. Vi tjekker, om der ligger nogen under dækket, SAR-teamet har tidligere fundet døde kroppe på træbåde med to dæk, men der er heldigvis ingen denne gang. Vi ånder lettet op og sejler tilbage til moderskibet«

Derudover kan du i magasinet læse et essay af Suzanne Brøgger om den franske forfatter Colette; en kritikartikel om X-faktor af forfatter Niels Henning Krag Jensby; et Brev til en yngre forfatter skrevet af forfatter Thomas Korsgaard (som udkommer eksklusivt på print); en reportage fra en weekend med den sjællandske grusbande, der arbejder frivilligt med at genoprette livet i åerne af digter og journalist Victor Boy Lindholm; en feature der undersøger, hvad Kulturens Analyseinstitut egentlig har bedrevet indtil nu, og hvem, de arbjder for. Foruden en masse andet kulturkritik og journalistik om det vigtigste i tiden.

Tegn abonnement og få magasinet tilsendt som en del af velkomstpakken med tidligere numre + en boggave.

Med venlig hilsen,

Redaktionen