Med digtningen mod sandheden

Arv og Miljø af Vigdis Hjorth er nok den mest omtalte bog i Norge i 2016. Den medførte en ophedet debat om, hvilket ansvar romanforfattere har over for deres fiktive karakterer, hvis de har nogen inspiration fra virkeligheden. Det store spørgsmål har været, om Hjorths roman er selvbiografisk, og hvis den er, om det er i orden at udlevere virkelige mennesker på den måde den ville gøre, hvis den var sand.

Arv og Miljø starter i en familiekonflikt om fordeling af arv og overtagelse af familiens to sommerhuse efter farens død. Konflikten udspiller sig mellem moren og de fire søskende, hvoraf de yngste har et godt forhold til forældrene, og de to ældste mere eller mindre har brudt kontakten med dem. Vores hovedperson Bergljot tilhører den sidste af disse kategorier.  Den voldsomme debat om bogen skyldtes årsagerne til det dårlige forhold mellem Bergljot og forældrene Eller forholdet mellem Vigdis Hjorth selv og hendes egen far, hvis man spørger dem, der valgte at læse romanen selvbiografisk. I romanen har Bergljot nemlig brudt med sine forældre efter hun i en voksen alder har indset, at hun, da hun var omkring fem år, blev udsat for