80'erne virker langt væk i dag
–Jeg har hørt fra tidligere sammenhænge, at du både ønskede at skrive en roman, der indeholdt et spændende og humoristisk plot samt en form for samfundsdiagnose. Hvorfor blev det om en mand, og hvorfor blev det om en mand, der var ung i 80’erne?
»Jeg tænkte: ’Generationsroman – det kunne da være meget spændende’. Jeg har i hvert fald læst en del selv. Der er dog det meget typiske for netop generationsromanen, at den næsten altid handler om en ung generation: om unge mennesker. Men man bliver jo ved med at være en generation; også selv om man bliver ældre. Så projektet blev at skrive om en sådan person: En, der var ung i 80’erne, og nu ikke længere er det – ligesom resten af den generation.«
–Og hvorfor blev det lige 80’erne?
»80’erne havde en spændende blanding af modkulturer: punkere, BZ’ere, det vilde maleri, poesien osv. Hvordan ville tilværelsen for en, der var ung dengang – i denne modkultur – se ud nu, hvor han var blevet ældre og ikke længere var ung; nu hvor tiden er en anden. Det spurgte jeg mig selv om. Det var både hans situation – samt Københavns og Danmarks som helhed – der interesserede mig: Hvor står vi i dag kontra i 80’erne?