At dele er et moralsk påbud
Da Aaron Swartz som 16årig søgte om optagelse på Stanford University var det med en nyfunden optimisme. Året forinden var han droppet ud af high school; en institution, han mente forkrampede enhver naturlig nysgerrighed og intellektuel selvstændighed.
Tiden var kommet til endelig at begå sig blandt ligesindede unge, videbegærlige mennesker, der delte hans overbevisning om at teknologi, især computere, måtte anvendes med det primære formål at frembringe et åbent og frit internet. Eller bare dem, der som ham mente, at man kunne forandre verden til det bedre.
Swartz’ optagelse var muligvis en formsag. Vedlagt sin ansøgning havde han en anbefaling fra Tim Berners-Lee, skaberen af det oprindelige World Wide Web. I tech-miljøerne omkring San Francisco var Swartz allerede anset for at være en yderst talentfuld programmør - og ikke mindst en dreng med en vision, han tillod sig at formulere for et støt voksende publikum, så det både provokerede og inspirerede. Dertil kommer, at hans ven og samarbejdspartner, juraprofessoren Lawrence Lessig, der på det tidspunkt var dybt engageret i at reformere copyright-lovgivningen i USA, netop var tiltrådt en stilling på Stanford.
Ef