Verdensnationen
»Mit hjemland er det portugisiske sprog.«
Sådan siger hovedpersonen i Rastløshedens bog, der er skrevet af Portugals modernistiske nationaldigter Fernando Pessoa. Og det er netop sproget, og ikke den daglige gang inden for det afgrænsede område, der kaldes Portugal, som de fem millioner udlandsportugisere deler med befolkningen i hjemlandet.
I forordet til sin seneste bog skriver Malyn Newitt, professor i portugisisk historie på King’s College London, at »portugisernes historie ikke skal begrænses af et studie af den lille europæiske stat Portugal, men at den også skal indeholde de samfund, som blev plantet af portugisere verden over, og netværkene konstrueret imellem disse samfund, det være sig i kolonier tidligere eller i andre stater, hvor etniske portugisere eller folk som associerer sig med en portugisisk identitet har etableret sig.«
Hele sin karriere har Newitt beskæftiget sig med Portugals indflydelse i verden. Men på et tidspunkt slog det ham, at han i sin forskning længe havde overset, at Portugal er langt mere end bare det fysiske land. Derfor udgav han i 2015 bogen Emigration and the Sea: An Alternative History of Portugal and the Portu