Kan angrebet i Paris genoplive ideen om en flyveforbudszone i Syrien?
Det er ikke et emne, der har forenet de gamle allierede USA og Tyrkiet. Men angrebet i Paris, hvor Islamisk Stat pludselig vendte bragte konflikten ind i centret af Europa, kan igen skabe liv i Tyrkiets ønske om dets egen lille intervention i den syriske borgerkrig: Ideen om at skabe en sikkerhedszone i Syrien.
9. november udtalte den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, at Tyrkiet ikke afslog at sende landtropper til Syrien, såfremt de ikke var alene og der var en »godt planlagt og velintegreret strategi.« To dage efter, d. 11 november, fremlagde Erdogan en tretrinsplan for håndteringen og udførslen af en no-fly zone i Syrien. Han fremhævede samtidig også, at no-fly zonen ville spille sammen med den fælles flygtningepolitik, som EU og Tyrkiet har flirtet omkring siden september. Og i hans kondolencebrev sendt til den franske præsident og det franske folk 14 november, opfordrede han til handling gennem ordene »jeg vil minde om, at vi har nået et punkt, i kampen mod terror, hvor ord ikke længere rækker.«
Terrorangrebene i Paris faldt sammen med G-20 mødet i Antalya, hvor Tyrkiet var værtsland. Allerede før angrebene havde Erdogan påpeget, at Syrien og k