»Estland ligger derude«
I stationsbygningen ligger der mere puds på gulvet, end der hænger på væggene. Og udenfor forsøger stedmorblomster i pertentligt velholdte bede at dække over et overgroet fortorv, hvor hver en revne er erobret af græstuer. Turen fra stationen mod byens centrum går ad klassiske kommunistiske boulevarder. De er lange, lige og brede. Med flotte velvoksende træer langs siderne og en stor gangsti i midten. Udenfor alléen tårner betonbygningerne sig op. Grå på grå, der kun brydes af farverigt vasketøj på altanerne. De latinske bogstaver på facaderne akkompagneres af kyrilliske tegn, og før de lokale forlader en af de små butikker med varer i tynde plasticposer lyder et »do svidaniya« eller »spasibo«. Estlands tredjestørste by, Narva, ligger på kanten til Rusland.
Gerli Nimmerfeldt er sociolog ved universitetet i Tallinn. Hun beskæftiger sig med den russisktalende minoritet og deres integration i det estiske samfund, og har i den forbindelse besøgt Narva adskillelige gange.
»Når de lokale glemte, at vi var tilstede og snakkede normalt internt, talte de om at rejse til Estland, når de skulle udenfor Narva. De anså ikke Narva som en del af Estland,« siger hu