Krigens melankolske geni
Man skal ikke beskæftige sig særligt længe med krig og strategiske forhold, før navnet Clausewitz dukker op. Denne krigens filosof er det uomgængelige referencepunkt for militære officerer, såvel som for studenter af krig og fred. Kilden til hans storhed er det efterladte værk Om krig fra 1832. Dette ufuldendte, komplekse og meget indholdsrige værk repræsenterer summen af Carl von Clausewitz’ (1780-1831) livslange refleksion over krigens og krigsførelsens natur og betingelser. Bogens kvalitet og fortsatte relevans skyldes blandt andet dens generelle behandling af emnet. Den teoretiske forankring giver diskussionerne en tidløs karakter, som mere empirisk orienterede historiske analyser ofte mangler - hvilket også er tilfældet med Clausewitz’ egne omfattende, krigshistoriske analyser.
Donald Stokers biografi fortæller historien om en person, forankret i datidens politiske kontekst. Stoker beretter om Clausewitz’ opvækst, dannelse og udvikling gennem en lang karriere som officer, hovedsageligt i den preussiske hær, og om hans ægteskab med konen Marie, som udgav Om krig og de fleste af hans øvrige værker efter hans pludselige koleradød.
Allerede da Ca