Selvudvikling for heltetyper

Batman tænker så det knager i filmen fra 2005. Foto fra filmen

Kritik

25.06.15

Den moderne filmhelt er blød. Han tvivler. Han ser indad. Han går i terapi. I den moderne verden er refleksion en nødvendighed og tvivl er et grundvilkår – selv for en filmhelt.

Christian Bennike

»You must journey inwards,« får den unge Bruce Wayne at vide i Christopher Nolans Batman Begins (2005), som i disse uger kan fejre ti-års jubilæum. Bristefærdig af traumer efter sine forældres død har Bruce vendt Gotham City ryggen for at finde sig selv i Sydøstasien. Han er tvivlende og grænsesøgende, og efter en tur i spjældet ender han hos den ninja-agtige organisation The League of Shadows på toppen af et Himalayabjerg; et ophold der består af lige dele ninja-dræbertræning og kognitiv terapi.

»To manipulate the fear in others, you must first master your own. What you really fear is inside yourself,« siger hans mentor Ra’s Al Ghul. »Your parent's death was not your fault.«

Først 45 minutter inde i filmen har Bruce Wayne lavet nok selvudvikling til at kunne indtage rollen som kappeklædt hævner. Han ved endelig, hvem han er og kan suge mod og energi fra den samme kilde, som tidligere fyldt ham med angst: Flagermusen.

Forløbet er typisk for de moderne filmhelte, der ofte skal gennemgå mindre terapiforløb, før de finder styrken til at redde verden.

Sådan var det ikke i gamle dage. Sean Connerys James Bond gik ik