Apokalypsen omkring os
»This is the way the world ends
This is the way the world ends
This is the way the world ends
Not with a bang but a whimper.«
De berømte sidste linjer fra T.S. Eliots undergangsdigt The Hollow Men fra 1925 forudsiger verdens ende. Linjerne er ikke blot berømte, fordi de stammer fra et af Eliots største digte, men også fordi linjerne er blevet citeret i én uendelighed lige siden. De er blevet en popkulturel reference, referencen over alle referencer til altings endeligt. Det er ikke bare Colonel Kurtz i Francis Ford Coppolas Dommedag nu eller klassiske komponister, der i en homage til Eliots klarsyn har komponeret et moderne stykke klassisk. Computerspil og tv-serier har også taget digtet til sig.
Ligesom i hovedværket The Waste Land fra 1922, er det det totale værdisammenbrud, som er på færde i The Hollow Men. Tomheden og falskheden går hånd i hånd med de hule og udstoppede mennesker i et limbo, hvor grænser er udviskede og begreber og ord uklare. Døden er konstant tæt på, men aldrig direkte nærværende, og anklagende blikke hjemsøger digtets jeg.
