Den umulige film om tårnenes fald
Forleden faldt jeg over en amerikansk artikel, der efterlyste ikoniske teaterstykker om Al-Qaedas angreb i New York 11. september 2001. Forfatteren mente, at vi i løbet af de sidste ti år havde fået adskillige mesterværker i form af bøger og film om 9/11, men ingen teaterstykker. Står det i virkeligheden ikke lige så slemt til med film?
Bøger, måske. Store amerikanske romanforfattere som Don DeLillo, Philip Roth og Jonathan Safran Foer har i hvert fald tacklet angrebet på skrift i fiktion, der har bevæget folk ud over Amerikas grænser.
Men film? Jeg er ikke så sikker. Indenfor kanon findes der tre store film om begivenheden: Michael Moores Fahrenheit 9/11 (2004), Paul Greengrass’ United 93 (2006) og Oliver Stones World Trade Center (2006), I forbindelse med researchen til denne artikel genså jeg alle tre film og jeg må kynisk indrømme, at ingen af dem - her ti år efter begivenheden – virkelig formår at ryste en europæisk tilskuer, der ikke kender nogen, der kender nogle af de 2753 omkomne. Kor