En dyr fornøjelse
Kasimir og Karoline er kærester. Men Kasimir er pessimist. Han skal ikke nyde noget af at betale penge for den meningsløse fornøjelse at køre i pariserhjul under oktoberfesten, selvom Karoline virkelig har sat næsen op efter det. Han kan heller ikke se det romantiske i den zeppeliner, der driver over himlen, da Karoline udpeger den for ham. Den er jo bare et symbol på samfundets ulighed. Og popcorn er noget af det mest fjollede i verden at bruge penge på.
Det er slet ikke svært for den høje, mystiske Schürzinger (spillet af Gustav Giese) at gøre Karoline (Freja Klint Sandberg) interesseret i sig. Hun tager med ham og de to ved første øjekast festlige og herlige venner, der alle arbejder som kontorister i gode stillinger, modsat Kasimir (Mathias Bøgelund), der er arbejdsløs.
Da Karoline er rejst med Schürzinger, bruger Kasimir så tiden med den misogyne ven Franz (Simon Kongsted) og hans undertrykte kæreste Erna (Nanna Skaarup Voss) og begynder sammen med dem at ernære sig som indbrudstyv.
Sådan starter Ödön von Horvaths klassiske folkekomedie Kasimir og Karoline, der oprindeligt havde premiere i 1932 under weimarrepublikken, og nu er blevet iscenesat o
