At falde ud af livet sammen
De sidder og drikker te. Der har de siddet mange gange, det gamle ægtepar, det er klart, ikke på deres grå lokker, men på måden de bevæger sig, ligesom om hinanden. Anne, spillet af Kirsten Olesen, er pianist og elegant som få. George, spillet af Anders Baggesen, er lun og så forelsket, som nogen kan være.
De ligner lykken på fire ben, men pludselig blinker Anne ikke længere. Hun får et slagtilfælde, og næste gang vi ser hende, sidder hun på et toilet, trusserne om knæene og råbende på hjælp. George kommer springende, vil gøre alt for hende, men Anne er stolt, og kan hun ikke selv, så vil hun slet ikke.
Anne vil dø og George vil helst ikke leve uden hende.
Amour, baseret på Michel Hanekes film fra 2012, er en kærlighedshistorie ikke om faldet for og ind i en anden, men om faldet ud af en anden og sig selv. Den handler om kærligheden, der varer, ikke indtil døden, men videre ind i og efter den. Om at elske et andet menneske ikke for dets elegance eller dets stolthed, men for mennesket simpelthen, fuldkomment, punktum. Den er en rejse ud af livet og ind i døden og i Line Paulsens opsætning på Aarhus Teater har den to ben at gå på: Annes konst
