En skærsommernatsruin

I en af de mest berømte scener i Olsen-Banden ser rødt smadrer de igennem murene på Det Kongelige Teater under Friedrich Kuhlaus ouverture til Elverhøj. Dog med den detalje, at der er rykket rundt på takterne for at få det dramatiske til at gå op med det musikalske.

Der sker noget lignende med Aarhus Teaters 2025-version af Elverhøj. Langt de fleste dele er til stede, men ingen af dem er der, hvor de plejer at være. »Til kærligheden« står der på en rød væg, som man passerer på vej i kælderen, før vi til lalleglad kammermusik indfinder os ved scenen, der indrammes af første linje i nationalsangen skrevet med guldskrift. Allerede her er det svært at være i tvivl: Det her er kitsch - med fuldt overlæg.

I sin oprindelige version er Elverhøj en klassisk forvekslingskomedie, hvor der er rod i kærlighedsrelationerne: Agnete (som hedder Agnes i nyopsætningen) er forelsket i Ebbesen, som er forlovet med Elisabeth, men hende elsker Poul Flemming, og så er det op til Christian 4. at råde bod på dette morads. Der skal være bryllup, og den slags skal jo gå op. Tilsæt et plot med forbyttede børn og en fortryllet ring, en elverkonge, en smule bal