Du store idiot

Hvorfor i alverden skulle det gå så helt ind i knoglerne ad helvede til for mig med den gamle idiotfilm, som jeg indspillede sommeren 1997, Lars von Triers Idioterne? Filmen er og bliver uden sidestykke min største arbejdsmæssige succes, hvis nogen skulle være i tvivl – mit ene claim to fame, det eneste, jeg har lavet, som jeg kan være fuldstændig sikker på, at alle kender til, eller i det mindste har hørt om, det første, udenlandske kolleger altid refererer til og ofte fortæller har haft skelsættende betydning for deres eget arbejde, og som nævnt den mest direkte anledning til jobmuligheder udenlands gennem årene. Jeg ved ikke, hvad der ellers skulle definere en professionel succes? 

Og dog var den, allerede mens vi indspillede den og et pænt antal år derefter, tæt ved at tage livet af mig. Mange har villet tale med mig om filmen gennem årene, og jeg har pligtskyldigt forsøgt at imødekomme dem, ofte med et sært mumlende resultat: Mange har haft et eget, ganske stærkt syn på den, nogle har villet tage den til indtægt for