Nazistiske skeletter i arkivskabene
Den forsvinder aldrig, koblingen Tyskland og nazisme altså. Og det bliver ikke ligefrem nemmere at lægge fortiden bag sig, når nazijægere stadig huserer i den tyske undergrund, og med års mellemrum finder en 90-årig Auschwitzbøddel i en eller anden gudsjammerlig Dorf et sted i Tyskland. Og slet ikke når historiske kommissioner blotlægger, hvor stort indtaget af tidligere embedsmænd fra det Tredje Rige i de nye Tysklande egentlig var. Den nye forskning tager på mange måder en gammel kritik op på ny. Allerede i halvtredserne og tresserne forsøgte statsanklageren Fritz Bauer at afdække, hvordan nazismen spillede en rolle i det vesttyske embedsværk efter krigen. Efter mange år uden bred offentlig anerkendelse af Bauer, er der siden 2014 udkommet tre hyldestfilm om ham. Filmfestivalen Tyske Filmdage viste tidligere på foråret Fritz Bauer: En fjende af staten, der har dansk premiere denne uge.
Den nuværende Vergangenheitsbewältigung, eller opgør med fortiden, er meget mere kritisk, end den var umiddelbart efter krigen. Vor tids historikere har taget fløjlshandskerne af.
»I halvtredserne var der en form for fortidspolitik, der gik ud på, at de
