Musik til dit temperament: En psykoanalytisk guide til Roskilde Festival
Siden 1971 har Roskilde hvert år været samlingspunkt for en uges musikalske udskejelser og ekstatisk samhørighed på tværs af segmenter. Men musikfestivaler rummer potentialer til mere end fest, fællesskab og fuldskab. For ifølge Freud, psykoanalysens fader, etablerer musikalske rytmer nemlig også en sjælden kontakt til de instinktive kræfter, der er direkte forbundet med den libidinale tilfredsstillelse i den del af vores psyke, han kaldte id’et. Når vi går til koncert, kan vi altså opleve forløsning af underbevidsthedens primitive seksuelle spændinger, alt imens vores bevidste opmærksomhed er lødigt rettet mod de rytmiske udfoldelser, der foregår på scenen.
Musik er med andre ord en katarsisk oplevelse, der kan løsne op for alle de undertrykte traumer og drifter, der inficerer vores underbevidsthed og gør hverdagen mere besværlig, end der er grund til. Men Roskilde Festivalens udbud af katarsiske musikoplevelser stikker i mange retninger, og det kan være vanskeligt at navigere mellem de mere end 160 potentielt forløsende musiknavne, der kommer til at indtage de otte scener.
Fra et psykoanalytisk perspektiv må katarsis-oplevelsen afhænge af, hvilke ubevidste forsvar
