Marken hvor det gængse samfund lukkes ude

Essay

09.07.14

Roskilde festivalen er på godt og ondt et sted for den frie leg, hvor stofferne og alkoholen flyder tykt, fødderne sidder smukt og løst og kroppens bæres beskidt og bar. For mange mennesker fungerer den som en tiltrængt ventil i et samfund, hvor selvovervågning, kropskalkulering og evaluering er tiltagende. Hvis narkohundene får lov at dominere, bliver det bare endnu et stykke almindeligt samfund.

Victor Boy Lindholm

Her søndag. Hjernen åh. Hjertet tungt. Blødt. Blæst hjem fra marken. Ude af den. Helt høj på strå. På alt. På hundrede påvirkninger. Her søndag. Skræmt. Hjernen åh nej. Hjertet tumlet. Blødende. Blæst hjem af bjæffende hunde. I år var hundene på Roskilde. Narkoen flyder.

Den franske filosof Michel Foucault skrev i essayet Of other Spaces fra 1967 om de rum i vores samfund, der fungerer som reelle fristeder for mennesket. I hans tanker om det overvågede samfund og den selvstraffende disciplin skal disse steder være undtagelser, hvor mennesket har mulighed for at undslippe selvrestriktionen. Foucault skelnede mellem det han kategoriserede som utopien »sites with no real places« og heterotopien – steder der i enhver civilisation reelt eksisterer. Hetereotopien er det ultimative andet sted, det sted, der taler om det homogene samfund og altid er anderledes. Det er krisens og undtagelsens geografi, hvor mennesket, i en ikke defineret udfoldelse, kan være væk fra den dominerende kultur. Foucault brugte selv kolonitidens skib som ærkeeksemplet. Sømændene, altid på vej mod kolonien, væk fra fastlandet eller ind i bordellet, smurt ind i fantasien.

Hetereoto