Den kultiverede hedonismes blindgyder
Nu spøger han igen, Anthony Bourdain.
I 2021 vakte Netflix ham til live, da de med en makaber sans for det tabloide lod en kunstig intelligens trænet på hans stemme agere fortæller på dokumentarserien Roadrunner, om hans liv, levned og tragiske selvmord. Nu er det så spillefilmen Tony, et coming-of-age-drama om Bourdains tidlige kokkekarriere, der bringer den amerikanske kok, forfatter, tv-vært og kultpersona tilbage i vores kollektive hukommelse. Han bliver ved med at hjemsøge os. Vi bliver ved med at hidkalde ham.
Selv bliver jeg ved med at gå i hans fodspor. Sidste år ledte det mig til Kaysersberg i Alsace. Det er ganske vist en yndig bindingsværksby omgivet af stejle vinmarker, men ikke desto mindre er Kaysersberg ganske undseelig og ligner alle andre flækker i regionen. Alligevel måtte jeg forbi og se det hotel, hvor han endte sit liv, da jeg befandt mig i området.
Året før var jeg i Porto og hev min hustru et godt stykke ud af byens centrum for at spise cachorrinho (en slags lokal pølsesandwich) og vi skulle absolut sidde på de høje stole i baren, for dér sad Tony også, da han var forbi. I skrivende stund er det endda blot få da
