Hverdagens bistre skjald
Efter mere end 20 år som sangskriver løb Mark Kozelek tør for metaforer.
Med dyb røst rimede han i 90’erne i front for Red House Painters linjerne »A hope for freedom« med »my cold solitary kingdom« på nummeret Katy Song henover smukke guitarflader, der virker som valium på lytteren, og sådan blev et indre følelsesliv pakket ind i traditionel rock. Bandet opløste sig selv i 2001, siden dannede Mark Kozelek Sun Kil Moon, opkaldt efter en koreansk letvægtsbokser, og herfra blev tekstuniverset løbende mere selvbiografisk.
På Benji fra 2014 åbner Mark Kozelek utraditionelt meget op, metaforer undviges, og distancen mellem sang og sanger svinder ind. Som en musikkens Knausgård binder Sun Kil Moon-forsangeren hverdag, død og forældrerelationer sammen i associative tekster om det uendeligt store i det uendeligt små. På pladen er virkeligheden konstant vildere end fiktionen. I åbningsnummeret Carissa forsøger Kozelek at bearbejde sin grandkusines død. Hun døde i et bål i baghaven i en skrækkelig ulykke. På tredje nummer, Truck Driver, bearbejder Kozelek tabet af Carissas bedstefar. Han døde i et bål i baghaven i en skrækkelig ulykke.
