Komplet velkendt
Bør en biografisk filmatisering indoptage sin hovedpersons kunstneriske etos i sit eget formsprog? I så fald er den nye Bob Dylan-biopic A Complete Unknown ikke specielt vellykket.
Filmen kortlægger musikikonets origin story fra mystisk vagabond, der ankommer til New York i 1961 med intet andet end et falsk navn og en akustisk guitar - og som et lynnedslag revolutionerer folkscenen – til gudedyrket generationsstemme, der igen sparker nye døre ind under den mytiske elektriske optræden på New Port Folk Festival i 1965.
Dylan fremstilles som en næsten messiansk, magnetisk legemliggørelse af destilleret musikalsk indsigt og kreativ virkelyst, men filmen er i sit eget udtryk relativ konventionel. Instrueret af James Mangold, et af de bedste nulevende eksempler i amerikansk film på det, man kalder en journeyman director – en dygtig og pålidelig håndværker, der kan forløse en myriade af forskellige filmproduktioner i forskellige genrer uden at særlige personlige kunstneriske kendetegn og dagsordener kommer i vejen.
Alligevel må man vedkende, at Mangold har sat sit præg på netop den moderne musiker-biopic. Johnny Cash-filmen Walk the Line
