Dømt til at dømme

Handlingens forløb er både alt og intet i 94-årige Clint Eastwoods nye film som instruktør, retssalsdramaet Juror #2. Så lad os da bare få det ridset op: Justin Kemp (Nicholas Hoult) er journalist på et lokalblad, tørlagt alkoholiker og kommende familiefar. 

Han indkaldes til jury duty i en retssag om en ung mands formodede mord på sin unge kæreste. Motivet? Et heftigt skænderi på en bar, der endte med, at kæresten stormede ud i natten og manden fulgte efter. 

Sagen er bare den, at Justin var til stede på samme bar, samme aften, hvor mordets optakt udspillede sig, og på vejen hjem kørte han ind i, hvad han troede var en hjort. Skal han tilstå eller overbevise resten af juryen om at dømme en uskyldig mand?

Det er altså ingen afsløring at udpege den skyldige her – så langt er man med efter at have set traileren. Og med fare for at afsløre resten, udspiller Juror #2 sig med en lineær uundgåelighed, og med en stilistisk minimalisme, der næsten suspenderer ideen om en dramatisk handling i første omgang. 

Vi er, hvilket endnu engang er kilden til Eastwoods genialitet, på grænsen til myternes og ur-fortællingernes rige. Det understrege