Den seksuelle revolutions egentlige kernestof
Den unge kvinde ser ned og tøver lidt. Kameraet går tæt på ansigtet, de glatte kinder. Hun er midt i at fortælle om en fest, hvor hun helt bogstaveligt lagde sig imellem sin kæreste og en anden pige. Et eller andet, måske ydmygelse, lyser ud af hende. »Jeg boller simpelthen med en pige for at forhindre, at han gør det…« siger hun. Det er svært at få sagt. Så griner hun, men det er ikke nogen rar latter. Ansigtet kramper, munden vrides nedad, øjnene klemmes hårdt i. Det kunne lige så godt være gråd.
Sådan ser skam ud. Og sådan, når man måske at tænke, ser lavt selvværd ud. Men så trækker hun vejret dybt, smiler lidt og fortsætter: »Men det var ikke den værste oplevelse, jeg nogensinde har haft.« Og så kommer det. Blikket. Det nøgne, mørke og kraftfulde blik, der blandt mange andre blikke gør dokumentarfilmen VENUS – Let’s talk about sex til noget særligt. For nej. Denne scene er ikke vendepunktet, kendt fra hver anden ungdomsfilm siden Saturday Night Fever, hvor den stakkels promiskuøse pige endelig indser, at hun har knaldet sit værd væk i jagten på ømhed. Vi er hinsides klicheerne, langt over og forbi det evindelige seksual
