På bjergets præmisser

I dag er gletsjerne ved at smelte, og det tidlige tyvende århundrede, hvor Ludwig Hohls kortroman Op i bjergene foregår, virker som et fjernt, men dragende kapitel i bjergbestigningens kulturhistorie.

Hohl begyndte arbejdet på bogen i 1926 – to år efter den britiske bjergbestiger George Mallory forsvandt i forsøget på som den første at bestige Mount Everest – men udgav den først i 1975, årtier efter at franske Maurice Herzog ændrede både bjergbestigningen og bjerglitteraturen, da han i 1950 som den første besteg et bjerg på over 8.000 meters højde og efterfølgende udgav den til dato mest sælgende bjergbestigerbog Annapurna om sin halsbrækkende bjergfærd. 

Så højt når Hohl og hans karakterer aldrig op. Men man fornemmer i bogens lidt karikerede karaktertegning en form for kritisk selvransagelse af den ungdommelige drift mod tinderne, som efter 50 år må have virket naiv, men stadig så sært vigtigt et udestående, at den skul