Og så sagde vi, at du var Elektra, og jeg var fortælleren
Hvem der bare kunne blive vanvittig, som de gør i bøgerne. På den der måde hvor det hele passer sammen. Fx sådan her: din bror har forladt dig og din familie, hvilket naturligvis har påvirket dig negativt. På grund af pengemangel og det uduelige københavnske boligmarked fremlejer du lidt tilfældigt en lejlighed, der er til salg i et gammelt hus.
Her viser det sig, at din mystiske overbo også er blevet forladt af sin storebror. Oven i købet er du ved at skrive en universitetsopgave om den mytologiske figur Elektra – den kvindelige udgave af Ødipus, som udover selvsagt at have et fucked up forhold til sine forældre, bliver forladt af sin bror Orestes.
Kort efter indflytningen i huset finder du en aflåst skuffe, hvori der ligger en bunke gamle breve underskrevet Elektra og stilet til Orestes. På dørtelefonen lægger du mærke til, at din overbos fornavn starter med E. Du mister herefter langsomt grebet om virkeligheden og bliver totalt besat af din over
