Kan man grine sammen med en oldgræsk landbrugsgudinde?
Hun virker som en gudinde lige til vores tid, Demeter. Kort genfortalt går hendes historie sådan her: En dag bliver hendes datter Kore kidnappet af Demeters bror Hades til dødsriget, og for at få hende igen lagde hun i sorg og raseri jorden øde, lod den blive gold, indtil hun fik sin datter igen.
Man kunne kalde hende en gud for klimakatastrofernes tidsalder, og vi har bare at finde ud af, hvordan vi gør hende glad igen. Men det er nok ikke en glad og lykkelig latter, Sofie Isager Ahl har i tankerne, når hun har givet sin bog titlen Demeters latter.
Demeter er en sammenskrivning af de to ord for jord og mor på oldgræsk, og det virker på mange måder mere som en lidt rå og træt, udpint ligefrem, latter fra denne figur, jord og mor, som Isager Ahl skriver frem.
Demeters latter er en række korte prosatekster, mini-essays og små korte digtforløb. Nogle gan