Jorden er et fremmed sted, Jorden er et hjem

Louise Glücks digtsamling Averno fra 2006, som nu er udkommet på dansk, er opkaldt efter en kratersø i Italien. Søen udgjorde ifølge de gamle romere porten til underverdenen. Digtene gør det, gode digte gør bedst – de bliver i det besvær, det er at insistere på flertydighed: de siger både og uden at gå i panik. De reducerer ikke virkeligheden, men udvider den, så verden viser sig i al sin kompleksitet. 

Én af mange stier at følge i det vidt forgrenede værk er genfortællingen af den græske myte om Persefone, som blandt andet blev brugt af de gamle grækere til at forklare årstidernes skiften. Kort fortalt handler myten om den unge Persefone, som er datter af Zeus og frugtbarhedsgudinden Demeter. Hun kidnappes af Hades, dødsrigets gud, som gifter sig med hende og gør hende til dronning af underverdenen. Demeter bliver rasende og gør jorden ufrugtbar. Zeus forsøger at tilfredsstille både Demeter og Hades ved at lade Persefone leve halvdelen af året i underverdenen og halvdelen på Jorden og gør hende dermed hjemløs. Når Persefone er