I tandhjulsforbindelse med det ukendte

»Fra tid til anden opdager man, at der er bøger, som er skrevet for ikke at blive læst,« skriver filosoffen Eugene Thacker. En sådan er Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem. Af Dr. Renard de Montpensiers optegnelser. Det er en sjælden type bog, der ikke alene modsætter sig fortolkning, men også håner sin læser for at gøre forsøget. Jo mere man kæmper med løgets seje blade, jo stærkere brænder det i sjælens slimhinder. Nogen kerne når man heller aldrig. Menneskeløget rummer ingen svar. Kun en endeløs række af sviende spørgsmål.

Det er takket være forlagene Escho og Sidste Århundrede, at vi har fået en genudgivelse af Louis Levys visionære roman fra 1910, der har været tabt i tiden, siden den blev udgivet. Louis Levy selv blev aldrig en del af den litterære kanon fra første halvdel af det 20. århundrede. Dels var det, fordi han skrev i øst og vest (besynderligt nok er han mest kendt for sine børnerim og den nekrolog Tom Kristensen forfattede ved hans død i 1940) og dels, fordi man ganske enkelt ikke vidste, hvad man skulle stille op med en proto-ekspressionistisk metatekst om tilværelsens meningsløse spiren midt i mellem Martin Andersen Nexøs sa