I lyst og ulyst

“Rette bog til rette læser”, og “Det er tid til en læserrevolution”.

Sådan lyder to af de slagord, som litteraturformidler Lea Fløe Christensen præsenterer i sin herligt betitlede En mand med en ged på side 251, der gerne vil “demokratisere bogsnakken” og “tror inderligt og erfaret på, at mange kan få et bedre lystlæseliv, hvis vi rykker lidt ved fokus, ændrer lidt på sproget og taler om gode læseoplevelser i stedet for gode bøger.”

Afsættet for bogen, der består af tre kapitler – “Læsesmag”, “Læseliv” og “Læsesnak” og herunder et væld af kortere afsnit med overskrifter som “Orken i kaffebaren”, “Bøger og ost”, “Litterær vodka” – er den meget omtalte læsekrise. Om hvordan vi ikke læser så meget som før. Hvordan vi lever i en flimrende og “fordybelsesudfordret tid”.

Det er et sympatisk forehavende, sådan at slå et slag for, at vi får et mere lystbetonet forhold til bøger, og at det gælder om at tilbyde lige præcis dén bog til lige præcis dén læser, uden skelen til den såkaldt gode smag og til den af kritikere og litteraturhistorien godkendte læsning.

Det litterære parnas og dens blåstempling skal ikke blandes ind i den udveksling