Herkomst er et sammensurium
Hvordan skriver man et CV, når det afgør, hvor man kan bo? Det spørgsmål bliver et afsæt i Saša Stanišics Herkomst, som måske mest af alt handler om, hvad det vil sige at flygte fra krig, hvad det vil sige at høre hjemme, at have en hjemstavn.
Bogens jegfortæller Saša bliver født i marts 1978 i det daværende Jugoslavien i byen Višegrad, hvorigennem floden Drina løber. 30 år senere skal han skrive et CV for at blive tysk statsborger, og det første, han som det eneste skriver, er hans fødselsdato, for »jeg havde det som om der ikke var sket noget siden, som om Drina havde skyllet min biografi bort«. I stedet for et CV ender Saša med at skrive en slags fragmenteret barndomsbiografi til det tyske svar på Udlændingestyrelsen, der følges af noget mere håndgribeligt; en liste over ting, han havde, bl.a.: en samling katteøjne, en far og en mor, to bedstemødre, hvoraf den ene spår i kidneybønner, to undulater, tit hovedpine, et halstørklæde med Røde Stjernes logo, en hamster ved navn Indiana Jones, Jugoslavien – men ikke så længe, en u
