Gentagelsen erindres forlæns

Siri Hustvedt har gennem hele sit forfatterskab bevæget sig mellem at skrive romaner og essays. Hun har aldrig været karrig med sig selv og sin egen historie, men med Genfærd – en kærlighedshistorie føjer hun en ny form til sit værk: en selvbiografisk bog og et tilbageblik på de mange år, hun har levet sammen med Paul Auster i New York, siden de først mødte hinanden i 1981. Auster døde i april 2024.

I huset i Brooklyn udfører Hustvedt nu de »gestiske gentagelser« af livet, fra da hendes mand endnu levede. Hun »efterligner rytmerne fra før, Paul døde, i rummene fra efter han døde. Huset er et rigtigt hus, men det er også en mindernes arkitektur«. Hun sover i den ene side af den seng, hvor de har elsket, venter at høre lyden af hans fingre på skrivemaskinen. Han dukker op som en stærk fornemmelse i bevidsthedstilstanden på grænsen mellem søvn og vågen, ligesom hun får hans yndlingstobak i næsen, nærmest når hun har allermest behov for, at den er der. Det kan lyde spøgelsesagtigt og uhyggeligt, men det er det ikke. Det er snarere en genoplevet nærhed med et andet menneske. En nærhed, som også dem, der ikke har været gift med den samme i 43 år, vil kunne genkende.