Fremtiden byder på camembertpik i Suppe
Den første lidenskab begynder mørkt, emoagtigt og dommedagssexet. Vi befinder os i et fremtidsscenarie i et ukendt årstal. Stedet er også ukendt, men vi befinder os i Vesteuropa. Nogle mindre stater er blevet slået sammen, hovedbyerne har fået nye navne; Sukker, Suppe, Doggy Bag, Twilight og Coleslaw, for at nævne nogle få.
Det, at byerne skal hedde den slags, virker først lidt irriterende. Hvad er pointen? Men romanen overvinder mig hurtigt, for meningen med det hele er måske netop, at dette dommedagsscenarie er bygget på resterne af en fortid, der også holdt verden ud i strakt arm, ikke tog sig selv helt alvorligt. En fortid der har akademiseret og ironiseret sig selv ihjel – dog skæres pointerne heldigvis ikke ud i pap på den måde, romanen er mere kompleks end som så. Desuden får de pudsige indfald som disse også romanen til at udstråle en legesyge, der virkelig er et kærkomment element midt i alt det dystopiske. Temaet er råt, men kunsten er fri, og det må gerne være lidt sjovt at dykke ned i mørket. Ordene syder, bobler og perler lifligt.
Vi følger tre søstre, Alice, Leni og Lola, og deres mor, Mor. De bor i et gigantisk hus i byen Sukker sammen med
