Du er god nok, du er god nok, du er god nok
Emily er gravid, og hun er alene. Eller, hun er på ingen måde alene. Jo, Pablo, faren til barnet, er over alle bjerge. Politiet vil gerne finde ham, for han er involveret i en uheldig sag om vold og stoffer. Men Emily kan ikke hjælpe dem, for hun ved heller ikke hvor Pablo er.
Men Emily er ikke alene – hun er omgivet af blikke og stemmer. Mennesker, der vejer hende med blikket, tager hånd om hende, projicerer deres angst og længsel over på hende. Norske Maria Navarro Skarangers tredje roman Emily forever er et perspektivisk portræt af Emily og af dem, der bærer hendes liv i deres hænder.
Der er hendes mor, som også selv blev forladt af faderen til Emily, der er den forelskede nabo, som måske er præst, og som åbner døren når Emily går forbi for at få et glimt af hende eller en snak. Der er Marewan, butikschefen, som føler så stort et ansvar for Emily, at han har lyst til at kalde hende Em. Og så er der fortælleren, denne stilistisk virtuose
