Den evige tjener
Som kunster er Matias Faldbakken blandt andet kendt for sine skulpturer af udbrændte og ødelagte biler. Faldbakkens kunstværker opløser både bilernes brugsværdig og bytteværdi, og i stedet bliver de del af Faldbakkens readymade-objekter og collagekompositioner.
I stedet for at være funktionelle biler eller æstetisk tilfredsstillende kunstværker, er de monumenter over en kultur, der har mistet retningen og er på vej mod en uundgåelig undergang. Der er ingen åbenbarende eller befriende kraft i mødet mellem kunst, kultur og objekt, ingen dannende eller oplysende værdi, ingen skønhed eller forløsning.
Denne tro på kunst som intet andet end underholdning, civilisatorisk staffage eller finansiel spekulation slog også igennem i Faldbakkens første litterære værker, som han udgav under pseudonymet Abo Rasul i form af trilogien ”Skandinavisk misantropi”: The Cocka Hola Company (2001), Macht und Rebel, (2002) og Unfun (2008).
Med de tre romaner pressede Faldbakken grænserne for, hvilke emner man kunne betone positivt i litterære tekster i form af vold, pornografi, massemord, pædofili og nazisme. Samtidig benyttede Faldbakken et bevidst overgeare
